AUTENTISK [aw’tæn’tisk] = sand, virkelig, ægte, rigtig
Lad os slå det fast med det samme: Godt håndværk skabt med autentiske, enkle råvarer, er essensen af det vi udvikler og producerer på Mette Munk. Baseret på få ingredienser: Mel, vegansk margarine, æg fra fritgående høns, mælk og alverdens frugter og bær, har vi hele tiden fokus på at vores produkter bliver så ægte, simple og originale som muligt.
Alt bliver lavet fra bunden.
Vi producerer selv alle vores frugtfyldninger, remoncer, cremefyldninger og glasurer efter specialudviklede opskrifter. Vi laver selv vores puddersukker, også kaldet brun farin, for at få en farin med præcis den specielle krydrede og karamelagtige smag, som passer til vores andre fyldninger.
Du skal vide at vores fyldninger altid er frisklavede og bruges med det samme i produktionen af wienerbrødet - vi har derfor heldigvis ikke brug for konserveringsmidler.
Frugtfyldninger laves ud fra vores eget ”Real fruit system” – det betyder ganske enkelt:
• Ingen modificeret stivelse
• Ingen frugtkoncentrat
• Ingen konserveringsmidler
• Ingen kunstige smagsstoffer
• Frugternes egen smag
Generelt om vores wienerbrød er her et par hårdtslående facts:
• Produceret i Danmark
• 100% vegetabilske olier og fedtstoffer
• Ingen hærdede eller delvist hærdede olier og fedtstoffer
• Bæredygtig RSPO-certificeret palmeolie
• Ingen transfedtsyrer
• Kun æg fra fritgående høns
• Ingen kunstige farve- og smagsstoffer
• Glasur uden tilsat farvestof
• Saltindhold under 1% og 0,35% for de fleste varianter
Vi vil så gerne have at smag og farver skal komme naturligt fra vores gode råvarer, og vi bruger lang tid på at udvælge de absolut bedste - kvalitetsmæssigt, men også altid med omtanke og respekt for omverdenen.
F.eks. bruger vi kun ægte naturlig Boubon vanilje fra en leverandør som sørger for at fremtidssikre vaniljeorkidéer.
Vanilje er verdens næstdyreste krydderi, kun overgået af safran. Der findes ca. 150 forskellige Vanilje orkidéer, og vi har nøje udvalgt Vanilla Planifolia – bedre kendt som Bourbon vanilje, der vokser på øerne Madagaskar. Vi har valgt netop denne Bourbon vanilje på grund af dens søde duft og eksotiske og dybe vaniljesmag, som er kendt og efterspurgt af forbrugere verden over.
Vores ahornsirup er også den rene vare.
Ren ahornsirup er lavet af saften fra ahorntræer, og laves ved at lade saften fordampe til der kun er ren ahornsirup tilbage . Dette er en helt naturlig proces uden brug af hverken kemikalier eller tilsætningsstoffer, og siruppen er således 100 % ren og naturlig. Denne rene ahornsirup, som vi bruger hos Mette Munk er en meget mørk og aromatisk sirup, som giver den fantastiske og velkendte smag til vores populære Wienerpekan.
Omtanke
Omtanke og respekt for råvarer, naturen og verdens ressourcer betyder for os bla. at vi kun bager med æg fra fritgående høns, og for flere år siden valgte at bruge RSPO segregeret palmeolie.
Der er utroligt mange fordele ved palmeolie fremfor andre vegetabilske olier. Palmeolieproduktion kræver f.eks. mindre vand, gødning og bekæmpelsesmidler sammenlignet med andre vegetabilske olier. Palmetræerne giver også et højere udbytte per dyrkningsareal end mange andre råvarer. Bæredygtig dyrkning af oliepalmer, indebærer tilmed at der værnes yderligere om natur og arbejdsforhold for mennesker.
Hvis du vil vide mere om RSPO segregeret palmeolie, kan du blive klogere her!
Tradition møder innovation
Hos Mette Munk er vi stolte af vores autentiske tankegang, og sætter en ære i at tage os god tid til at udvælge og omhyggeligt afbalancere de forskellige ingredienser. Når vi udvikler, fornyer og forbedrer produktkvaliteten er det altid med respekt for det gamle håndværk og dets traditioner.
Selvom vi er traditionsbundne og autentiske, ser vi også fremad. Vi holder øje med tidens trends og fornyer løbende vores sortiment via innovativ produktudvikling - med et fast tag i vores dna: Autenticitet, originale traditioner, godt håndværk, enkle råvarer – og øje for vores indvirkning på miljøet omkring os, både mennesker og natur.